Her får du nr. 4, 5 og 6 af mine i alt 9 effektive metoder til smertelindring

Den forrige blog handlede om, metoder til smertelindring via opmærksomhed og fokus på ro i krop og sjæl.


De næste tre metoder er mere håndgribelige og fysiske. De handler om: 

A. kropsholdning

Kropsholdning som er mere end bare måden, du bevæger dig eller hviler dig på. Her tales der lige så meget om kropsbevidsthed og kropsoplevelse. Forkortet (KB & KO) som selve det visuelle udtryk. 

Disse to begreber handler om, hvor opmærksom er du på kroppens signaler til dig, for eksempel "Reagerer du på ømhed, kulde eller følelsesløshed et sted på dig selv"? Lytter du til din krop, når den fortæller dig, at du er tørstig eller træt osv."?     

Når det kommer til den rigtige holdning, eksisterer den så? Nej nej. Der er kun én rigtig kropsholdning, og det er den, der passer bedst til din fysik. I hvert fald næsten altid. Nogle gange får vi en ret personlig og ejendommelig holdning, fordi vi har ondt og tænker, det er nok bedst at passe på den del af kroppen. 

Her kan du hjælpe dig selv via øget KB. Så man ikke overdriver omsorgen for den del, der gør ondt. Når du er opmærksom på dine bevægelser og bevist forsøger at undgå overbeskyttelse, undgår du en halt og ujævn gang. En skæv overkrop, som læner sig til siden eller krum ryg, I hvert fald i meget begrænset omfang.         

Nu tænker du måske: “Det er nemt nok at sige,“ er du klar over, hvor smertefuldt og stressende det er at føle, som jeg gør? Ja – jeg har set mange komme haltende nærmest kravlende til behandling.

Du får garanteret intet ud af, at jeg beder dig rette dig op, bruge din krop som normalt. Nej – så bliver du sikkert irriteret, frustreret og modløs, og mener, jeg ikke forstår dig - Jeg forstår dig og kan sætte mig ind i din situation, men du skal først og fremmest forstå dig selv og din baggrund for dine handlinger. Derfor er øget KB og KO så vigtigt et værktøj, udover at omprogrammere tankegangen.    

B. Søvn

Søvnen er et stort og vigtigt emne for os alle. Da jeg skrev mit speciale, skrev jeg om søvnproblemer og blev opmærksom på, hvor mange mennesker, der ikke er i stand til at få en hel eller delvis god nats søvn. Søvn er livsvigtig og en uundværlig del af en god livskvalitet. Uden et sundt søvnmønster står vi dårligt, i forhold til en sund krop og godt humør.   

Der vies stor opmærksomhed på vores vågentid, både i vores sundhedssektor og i medierne, som er fulde af gode råd og anbefalinger til hvordan vi som almindelige borgere skal leve og få det mest optimale ud af hverdagen.

Dette i forhold til at indtag af fødevarer, alkohol, tobak etc. Skadelige stoffer, sygdomme og hvor meget vi bør motionere. Men til trods for at vi sover ca. 1/3 af vores liv, finder jeg meget lidt information om det ”gode” liv om natten.

Her mener jeg gode sovevaner og hvad gør man i forhold til at have en god nats søvn, ikke mindst hvad gør man når natten præges af søvnforstyrrelser, der efter kort tid påvirker vores yderevne og livskvalitet i dagligdagen.

I en bog udgivet af Rockwool Fonden (2011), der er videnskabelig uafhængig, skriver de at det i Sundhedsstyrelsen har været diskuteret om man skal udgive retningslinjer for søvnvaner. Dette fordi man er blevet klar over sammenhængen mellem søvnkvalitet og helbred, samt den subjektive oplevelse af velvære.

Bogen omhandler en spørgeskemaundersøgelse med et bredt udsnit af den danske befolkning og deres søvnvaner og deres konsekvenser for arbejdslivet, familien og helbredet. Resultaterne af undersøgelsen viste en konsekvent forskel mellem unge og ældre, mænd og kvinder.

Danskerne søvnlængde varier også fra hverdagen og i weekenden. Desuden er der sammenhæng mellem alder og søvnomfang.

C. Motion

Motion er den sidste af de tre metoder for i dag. Der er næsten ikke gået nogen forbi, hvor er det uendeligt sundt med motion. Min erfaring er, at mange mennesker bliver bange bare ved at høre ordet motion. For træning bliver i dag ofte præsenteret som noget man skal lave så hårdt og trættende som muligt og gerne så længe man kan og også længere end det.   

Men - jeg siger nej igen. Der er så mange former for motion og lige så mange formål og grunde til at dyrke motion. 

Motion betyder at gøre noget fysisk regelmæssigt og udfordre dig selv i et jævnt tempo, i styrke, udholdenhed og grænser.

Vi kan træne for at få en fantastisk krop, vi kan træne for at rehabilitere os selv og holde livsstilssygdomme uden for døren eller reducere smerterne. For vi kommer ikke udenom den gavnlige træning kan have på forekomsten af smerter. Vi kan selvfølgelig også træne for at blive i bedre humør og have noget socialt med andre. 

Derfor er det vigtigst at finde den bevægelsesform, der motiverer dig til at fortsætte og udfordre dig selv. Motivation, glæde og godt selskab er med til at trykke på knappen for endorfin-triggeren, som sammen med oxytocin mm er en ren smertestillende medicin.  

Fysisk bevægelse er også guld for hjernens velvære. Hjerneforsker Ole Petter Hjelle fortæller, at hjernen er den, der får størst udbytte af fysisk aktivitet, og hjernen er helt afhængig af bevægelse, for optimal funktion. 

Når hjernens funktion styrkes belønnes vi med mindre tankekaos og kan dermed lettere overskue en bevidst mental forandring. Det kræver overskud at gøre op med gamle vaner og ændre tankesættet, samt forstå kroppens store påvirkning av hjernen tolkning af din helsetilstand. Sagt med andre ord (At forstå hjernens påvirkning af dine smerter og kropslige reaktioner) 

Jeg hedder Mona Irene Teisen og er indehaver af Clinicq For Kvinder som har en norsk og en dansk del, der hedder Online smertehjelpen og Online smertehjælpen. Som Psykomotorisk Terapeut hjælper jeg dem med kroniske eller længerevarende fysiske smerter, tilbage til et liv, hvor de selv har kontrol over hverdagen. Nøgleordene er smertebehandling og overvindelse af de udfordringer, der hober sig op, ud over de egentlige smerteproblemer.  


Tags


You may also like

Direct Your Visitors to a Clear Action at the Bottom of the Page