Her får du 3 af mine i alt 9 effektive metoder til smertelindring

Dette er tænkt som en inspirationskilde for dig, der er indgroet i gamle vaner, eller som mangler gode tips og råd til selvhjælp.

Tænk hvis du kunne blive bedre til at styre din dag og organisere dit liv,

så det hele bliver lidt mere overskueligt. Du kan tage kontrol over smerten. Det er bedst at være den, der bestemmer.

  • Du får dit mentale overskud, som gør det nemmere at se mellem fingrene med bagateller og samtidig have flere bolde i luften på én gang
  • Du kan få mere energi til at gøre det du har lyst til, fordi smerterne ikke stjæler din energi i løbet af dagen.
  • Du kan blive mere motiveret for nye udfordringer og sætte dig små og store mål. Du kan få alt dette som et resultat af vellykket smertebehandling. 

Hvad kan du ellers få ud af at arbejde med dine smerteproblemer

Der vil altid være en form for gevinst, når du gør noget for dit helbred. Bare det at tænke på en ændring eller en mulig løsning på dit problem skaber en positiv proces mentalt. Især hvis du husker at klappe dig selv på skulderen for dine måske næsten usynlige fremskridt.  

Det handler om at komme i gang og føle sig medansvarlig og have stor indflydelse på sin livskvalitet. Det føles fantastisk, når man selv er den, der kan bestemme sin egen dagsorden, uden altid at tage smerten i betragtning, så at sige.

Når det lykkes at opnå en god og varig smertelindring, bliver mange ting anderledes. Hjernens fokus flyttes væk fra den ømme og spændte nakke eller ryg, andre steder i kroppen. Du bliver et helt og velfungerende menneske. Der er ikke længere nogen kropsdel, der taler til dig og laver en kontinuerlig larm.      

Disse 3 tips er til hvem? 

  • Til dig, der lider af langvarige smerter og har prøvet næsten alt, uden held
  • Til dig, der ønsker et liv, hvor du tager kontrol over smerten. Og har sat dig op til at slippe af med dine lidelser, én gang for alle 
  • Til dig, der gerne vil blive klogere på, hvad der udløser dine smerter og, som vil behandle dig selv og blive behandlet. 

Metode. 1

 Hvorfor er fysisk og mental afspænding så godt for dig?

Afspænding –Handler om at skabe balance i nervesystemet. Sådan at du har et tilpas niveau af hormoner, som virker beroligende og de som gir energi og overskud.

Her er en af mange afspændende øvelser:

Find et sted, hvor du har ro omkring dig. Lig på ryggen. Gerne med pude under knæ og hoved.

Beslut dig for at give dig selv tid til netop denne øvelse. Tag en dyb indånding og pust ind og ud et par gange. Lad håndfladerne ligge fladt i underlaget. Luk øjnene og koncentrer dig om én finger ad gangen. Start f.eks. med lillefingeren. Træk vejret ind, tryk let fingeren ned i underlaget, pust langsomt ud, imens du slipper presset på fingeren. Fortsæt på samme måde med alle 10 fingre. Husk at strække hele kroppen godt ud, inden du rejser dig op igen. 

Eller du kan prøve denne øvelse

Læg dig på ryggen på en måtte med en lille pude. Placer begge lægge på en stol Begge ben skal bøjes i ca. 90 grader.

Hav armene hvilende oven på maven, eller strakt ud til siden. Prøv at slappe af i nakken, lænden og hoften. Hvis det strammer meget i lænderyggen, så prøv at skubbe numsen ned i retning af dine ben, mens du presser lænden ned i gulvet.

I første omgang skal du koncentrere dig om at trække vejret dybt så langt, at du kan mærke, at det fylder din mave. Træk vejret helt ned i maven og slip - pust langsomt ud - og - mærk - efter - om din ryg og dine skuldre kommer tættere på gulvet, hver gang du slipper vejret.

Bare lig helt stille og træk vejret stille og roligt – læg en hånd på maven og følg luften der suges ind og hele vejen ned – nederst i maven. Find gerne et stykke musik, som du kan lide. Det kan hjælpe dig med at samle tanker om selve øvelsen.

Vedvarende eller stærke smerter stresser nervesystemet, som reagerer ved at frigive stresshormonerne adrenalin, noradrenalin og kortisol, for eksempel. Fordi nervesystemet reagerer på vores humør og følelser, såsom angst, frygt eller rastløshed. Humørsvingninger, sinne og nedtrygthed osv. Disse følelser udløser en produktion af forsvarshormoner, som sendes ud fra de hormonproducerende kirtler og ind i blodet.  

Der er flere ulemper ved høje niveauer af stresshormoner i blodet, dem har vi ikke brug for, fordi vi ikke er i umiddelbar fare. Medmindre smerterne skyldes akut og alvorlig sygdom eller skade.  

Den ene ulempe er, at en øget mængde hormoner udløser symptomer på uro i hele kroppen. Den anden ulempe og negative effekt er, at denne type hormoner virker forstærkende på oplevelsen af smerte og sensibilisering (sensitivitet).

En tredje ulempe er, at følelsen af angst og rastløshed skaber tanker om katastrofe eller fortvivlelse. Sådanne tanker er grobund for vedvarende spændinger i led og muskler.  

Derfor er afspænding et relevant bud på, hvordan du kan hjælpe kroppen til at falde til ro og dermed også mindske smerterne.

Metode 2

Musik – Når du spiller et stykke musik, der lyder godt i dine ører, skaber det en dejlig følelse, der viser sig i din krop og i dit sind. Denne tilstand beroliger nervesystemet på samme vis, som med en afspændingsøvelse. Der er balance mellem hvile og kampflugt, som kaldes ”det parasympatiske nervesystem” (sympatiske og det parasympatiske) Når nervesystemet falder til ro, falder udskillelsen af forsvarshormoner som kortisol og noradrenalin.  

Metode 3

Afledning – Jo mere tid og opmærksomhed vi bruger på én ting, jo mere vil det fylde i ens bevidsthed, sådan er det også med smerte oplevelsen-opfattelsen. Hjernen er kun optaget af at beskytte os, så den vil sandsynligvis fortsætte sine advarselssignaler. Hvis man lader sig styre af hjernens overfortolkning, så danner man sammen med nervesystemet og hjernen en usund overfølsomhed over for smerte.    

Det sker, når du hele tiden mærker, og når du dvæler ved smerten, når du lader frygten og de negative tanker tage overhånd. For så reagerer kroppen ved at danne ekstra receptorer (små celler, der sender signaler via signalstoffer til eller fra hjernen og ind i f.eks. musklerne)

Der skabes nu et ekstra stærkt signal, som sendes ud fra det beskadigede område, fordi flere dannes receptorer på stedet, men også i et særligt område af hjernen, hvor signalerne modtages. Det er nu, hjernen bliver overfølsom over for alt, hvad der sker i netop det angrebne område, uanset om der er sket en forringelse eller ej.  


Tags

smertelindring


You may also like

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Direct Your Visitors to a Clear Action at the Bottom of the Page