Menu Luk

Psykisk og fysisk belastning eller stress

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er stress en medicinsk definition og en tilstand i kroppen. Der findes både negativ og positiv stress. Stress er ikke en sygdom, men en fysiologisk reaktion på en belastning. Tilstanden er karakteriseret ved en følelse, af magtesløshed, anspændthed, tab af kontrol, kompetencer og ulyst. Hvor hårdt man rammes af negativ stress, afhænger, af mange ting, som psykisk robusthed og miljø. Hvordan man vurderer og oplever sin egen situation, hvordan man mestrer og forholder sig til belastningen, Hvor hårdt man var ramt af helbredsmæssige udfordringen inden belastningen og varighed. Set fra et psykomotorisk synspunkt, er den psykiske belastning, noget som næsten altid genspejler sig i kroppen i form af forskellige plager. Derfor er psykomotorisk terapi ikke bare fokuseret på bevidstgørelse af det mentale velbefindende. Der er lige så afgørende for en succesfuld behandling, at man øger sin kropsbevidsthed. 

Lidt om stresshormoner der får nervesystemet ud af balance.

Som tidligere nævnt, påvirker stresshormoner vores nervesystem. Det bliver meget aktivt og vågent, klar til kamp. Hvilket bliver en ensidig påvirkning af kroppen. Vores krop og psyke fungerer bedst med en vekselvirkning, altså en balance mellem et aktivt og et passivt nervesystem.

Hvorfor er det vi her kalder stresshormoner så så skadelige?

Kortisol er et af de mest aktive hormoner, når kroppen føler sig udfordret. Det er et nyttigt og nødvendig hormon i mindre mængder. Det indgår bl.a. i nedbrydningen af næringsstoffer så som sukker og fedt til frigørelse af energi til musklerne, der stimulerer immunsystemet, til bekæmpelse af infektioner. Men når der udskilles store og vedvarende mængder kortisol i blodet, som ved længerevarende stress-belastning, gør hormonet mere skade end nytte. Der bliver fx produceret alt for meget næringsstoffer der ikke kan nå at blive optaget af musklerne, men forbliver flydende rundt i vores blodbaner. Alle disse næringsstoffer kan lægge sig på indersiden af blodårenes vægge og øge risikoen for hjerte – kar sygdomme og diabetes.

Hvordan har man det i hovedet og i kroppen ? 

De typiske tegn på overbelastning er: Tankemylder, koncentrationsbesvær, glemsomhed og svært ved, at lytte. Det er også helt almindelig med ufrivillige følelsesudbrud, som vrede eller gråd, ofte uden, at man kan sætte ord på hvad der udløste reaktionen. Kroppen reagerer også på sin måde, som ved, hurtig puls, højt blodtryk, besværet åndedræt, mavesmerter, dårlig fordøjelse, hovedpine, svimmelhed, træthed og spændinger i hele eller deler af kroppen samt søvn problemer. Hvad kan det ende med? Længerevarende belastning eller voldsomme hændelser, kan øge risikoen for alvorlig sygdom eller personlige problemer. Det kan være:

Depression.

Angst.

Lavt selvværd

Diabetes.

Hjerte – karsygdomme.

Kroniske smerter.

Alvorlig søvnforstyrrelser.

Ledighed.

Skilsmisse.

Social isolation.

Hvorfor udvikler nogen en tilstand af stress ?

Det er meget individuelt hvad den enkelte kan tåle af udfordringer og belastninger. Stress er naturlig, sundt og nødvendig i kortere tid, ikke over længere tid. Det kan være når man skal præstere sit yderste, som ved en eksamen eller kunne mobilisere ekstra energi til en kamp. Vi har en naturlig højere koncentration af kortisol i blodet når vi skal vågne. Det virker som et lille energi tilskud til, at møde dagens udfordringer. Derudover har vi begrebet positiv stress. Det er fx når man har det travlt og føler sig ophængt, men man har det grundlæggende godt med det.  Set fra psykomotorisk perspektiv er en overbelastning forårsaget af en række ting. Her er nogle eksempler.

Kontrol og ansvar:

Når man oplever, at ansvaret eller opgaven overstiger ens kompetencer. Eller der bliver lagt for mange ansvarsområder på dine skuldre.

Kompetencer:

Der kan være man helt frivillig påtager sig opgaver, som ikke helt harmonerer med ens kompetencer. En del gør dette for, at vinde anerkendelse eller forfremmelse. Disse mislykkede forsøg, ender med en skuffelse og måske en følelse af, nedværdigelse og at man straffer sig selv.

Grænsesætning:

Mange har i dagens samfund, det virkelig svært med, at sætte grænser for sig selv og andre. Vi siger ja, til alt muligt der dybest sæt ikke er nødvendigt. Vi vil være velligt og anset som sympatiske og omsorgsfulde mennesker. Vi vil vise, at der er tid og overskud til både arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter, ferier, aftensmøder, kultur arrangementer, træning mm.

Forventninger:

Den tyske sociolog Johannes Siegrist har udviklet en stressmodel, hvor han beskriver om balancen mellem de anstrengelser man gør sig og de forventninger man har til belønning. Det viser sig, at stressniveauet stiger med skuffelsen når belønningen ikke tillsvarer anstrengelsen. Det er ikke bare selve lønnen, der er vigtig, men også den anerkendelse der følger med. Det være sig formelt som uformelt fx i forbindelse med forfremmelse. Dernæst spiller personlighedstræk også en rolle. Det har vist sig, at de der er meget pligtopfyldende bedre kan klare en ubalance mellem (krav) anstrengelse og belønning. Andre faktorer der påvirker ens oplevelse af stress, er hvor vidt man er blevet afbrudt i sit arbejde og hvor mange gange. Ud fra denne viden, kan vi se hvor belastet vores kroppe kan blive udover det mentale. Derfor er det ret vigtigt, at få styr på sin krop og lade sig behandle for smerter, spændinger og kropslig uro. Til det vil jeg anbefale, psykomotorisk afspænding og samtaler.

Kærlig hilsen Mona fra Clinicq For Kvinder

Download denne guide og du får:

  • Viden om hvordan du kan slippe for, eller reducere smerter.
  • Viden om hvordan du kan afspænde.
  • Hvordan gør du det helt konkret.

Hent guiden ved at udfylde formuleret på www.psykomotorik.nu

Du bliver samtidigt tilmeldt mit nyhedsbrev, hvor du får, tips, råd, guides, artikler, tilbud og meget andet.